Møllebro

Møllebro ved Sæby Vandmølle er byens ældste overgang over åen. Indtil slutningen af 1800-tallet var den eneste forbindelse mellem købstaden Sæby og landevejen mod nord. Et af Sæbys bomhuse lå ved Møllebro, hvor der skulle betales bropenge og købstadsafgift af de varer, der blev ført ind og ud af byen. Afgifterne tilfaldt byen, mens bropengene tilkom ejeren af møllen. Den oprindelige møllebro blev anlagt i forbindelse med opstemningen af åen ved vandmøllen i 1600-tallet, da møllen tilhørte kronen. I 1702 blev både stemmeværk og mølle ødelagt af store ismasser. Året efter købte Elisabeth Bille, som ejede Sæbygård, møllen. Hun genopførte både vandmøllen og stemmeværket og fik ret til at opkræve bropenge. Møllens nuværende udtryk er fra omkring 1800, hvor den kom i slægten Aabels eje. I 1827 blev stemmeværk og bro skyllet bort i et tøbrud. Det var et stort tab for både mølleren og byens infrastruktur. Amtet opførte efterfølgende en ny bro øst for den oprindelige og overtog driften af broen. Dermed ophørte møllerens ret til at opkræve bropenge. Efter skattereformen i 1851 blev købstadsafgifterne også afskaffet og, da der ikke længere skulle kræves told, kunne der nu opføres nye broer og skabes flere adgangsveje til Sæby. Siden 1926 har møllen været i Agerbæk-familiens eje. De moderniserede mølledriften med en turbine, der blandt andet har leveret kraft til et snedkeri og karetmagerværksted.