Kulturhistorie
Jernbanebroen
Under den nuværende vejbro kan man stadig se de originale granitfundamenter fra den tidligere jernbanebro. Jernbanebroen blev bygget i 1899, da baneforbindelsen mellem Sæby og Frederikshavn blev etableret. Planlægningen af en jernbanelinje til Sæby var begyndt allerede i 1874, men det tog mere end tyve år at få den realiseret. Særligt placeringen af stationen var årsag til debat i Sæby. Nogle ønskede at stationen skulle placeres i byens centrum, og at banelinjen skulle føres over åen øst for kirkegården tæt ved Rådhuset og Retfærdigheden i Algade.
Andre ønskede stationen placeret i byens vestlige udkant. Debatten om stationens placering blev tema for Gustav Wieds satyrspil, Adel, Gejstlighed, Borger og Bonde (1897), der satirisk skildrer uoverensstemmelserne mellem Sæbys borgere.
I 1962 blev jernbanestrækningen mellem Sæby og Frederikshavn nedlagt, og i 1968 kørte det sidste tog også på forbindelsen mellem Sæby og Nørresundby. Den gamle jernbro blev flyttet til Sæbygård Skov og genanvendte som ny Humblebro i 1974. Toldbodvej og P. Lundsvej blev anlagt på banetracéet gennem byen, og den ny betonbro blev opført på jernbanebroens fundament.
Sådan kommer du dertil
Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps