Helleristningerne på Madsebakke

Madsebakke er Danmarks største helleristningsfelt. På den isskurede flade, som skråner mod nordvest, er de tydeligste indridsninger rødopmalede. På feltet ses 14 skibe, 5 hjulkors, 4 fodtegn, 2 cirkler, en spiral samt over 150 skålgruber. Antallet af helleristninger formodes oprindeligt at have været større, nogle er givetvis forvitrede bort, andre vil muligvis endnu kunne påvises ved hjælp af forskellige teknikker.

Helleristningerne på Madsebakke danner ingen helhed. Der er flere skibstyper, hvilket tyder på, at de er hugget på forskellige tidspunkter. Det største skib, nordøstligst på feltet, anses for at være ældst fra o. 900 f.v.t. De yngste skibe dateres til overgangen mellem bronze- og jernalder o. 500 f.v.t.

På de fleste skibe er bundplanke og ræling angivet med 2 furer, der ender i højt svungne stævne for og agter. Skroget er yderligere opdelt af en række tværstreger. På nogle af skibene ses endvidere på rælingen flere korte streger, der kan forestille mandskabet.

Specielt for Madsebakke er hjulkorset, der er omgivet af 16 skåltegn og 4 skåltegn mellem egerne. Flere af hjulkorsene og fodtegnene synes, ligesom skibene, at være orienteret i forhold til solens op- og nedgang på særligt udvalgte dage i løbet af året. Sætter man ved midsommer foden i et af fodtegnene på Madsebakke, vil man kunne se solen stå op i den retning, foden har.

Madsebakke blev opdaget i 1884 af svenske stenhuggere. Klippen var for revnet til, at den egnede sig til at blive brudt, så en fredning skønnedes ikke nødvendig. Madsebakke blev først sikret gennem en egentlig fredning i 1944. Velegnet til stenbrydning var derimod klippepartiet 100 m sydøst for Madsebakke. Ved stenbrydningen fandtes to helleristningsfelter med tilsammen mindst 17 skibsbilleder, flere skåltegn samt en lille mandsfigur. Selvom der blev gjort forøg på at redde dem, blev de sprængt i henholdsvis 1885 og 1893.

Madsebakke ligger i et gammelt kulturlandskab omgivet af den største koncentration af helleristninger, der kendes i Danmark. Ved arkæologiske undersøgelser i 2003-05 påvistes omfattende spor af aktiviteter fra flere perioder, især fra slutningen af stenalderen frem til germansk jernalder (2400 f.v.t. – 400 e.v.t.). Muligvis har stedet været benyttet som en helligdom, før skibene blev indhuggede i yngre bronzealder (900-500 f.v.t.).

I dag er hele området fredet og der er mange gangstier i området som fører hen til andre helleristninger.

Adgang fra cykelstien.