Shelter på primitiv overnatningsplads

Mosbjerg - shelter ved Landbrugsmuseet og Naturpark Tolne-stien

Det lille 4-personers shelter ligger tæt ved Landbrugsmuseet i Mosbjerg (Vendsyssel Historiske Museum) og lige på Naturpark Tolne-stien. Området er spændende både geologisk, historisk og naturmæssigt. Shelteret ligger i et nordvendt skovbryn op til en fåreafgræsset mark – så der er hegn (med klaplåger) foran og måske brægen – men også udsigt over varieret landskab med gravhøje.

Der er ikke andre faciliteter end blot det lille bookbare shelter og man må ikke telte ved shelteret. Hvis man har booket har man førsteret men ellers er man velkommen til at benytte shelteret ”først til mølle”. Under alle omstændigheder må man maksimalt overnatte 2 nætter i det samme shelter. Der må ikke laves bål ved shelteret men gerne bruges et lille stormkøkken hvis det står stabilt og brandsikkert – f.eks. på en lille plade man har med. Hold stedet pænt og rent og tag altid dit affald med dig videre.

Der findes bålsted ved lejrskolen/museet 100 meter væk som gerne må benyttes og her er også drikkevandshane (i sommerhalvåret). Lav aldrig større bål end nødvendigt og sluk bålet grundigt efter dig. I museets åbningstid er der toilet. Hvis du skal ”på toilettet” uden for åbningstiden så grav et lille hul i skovbunden til afføring og papir og dæk det grundigt efter dig. Der må ikke køres ind til museet – parkér på p-pladsen ved indkørslen (til Jerupvej 613) og gå de 300 meter ind. Drej til højre foran museet og kig efter klaplågen i fårehegnet med piktogrammet for Tolne-stien.

Shelteret drives af Naturpark Tolnes Venner.

Billeder fra stedet

4 personers og ingen plads til telte
Shleter ved Naturpark Tolne-stien

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps

Brugernes vurdering

Ingen vurderinger endnu
Din bedømmelse
Ansvarlig enhed
Naturstyrelsen Vendsyssel
E-mail: vsy@nst.dk
Telefon: 72 54 36 53