Kongskilde Naturcenter - Udstillingen
I bygningen, hvor der engang lå en vandmølle, findes en udstilling med plancher om områdets historie, især om vandmøllerne og kilderne omkring. Der findes også en forklaring på hvordan landskabet er dannet, samt hvilke dyr og planter der findes i området. Her er flere fortællinger om sø, vandløb og kilder
- og mulighed for at se en lille film om området.
Friluftsmulighederne i området omkring Kongskilde er mange, og de præsenteres ligeledes i og fra centeret. Der udgår fx mange vandreruter herfra; de findes i varierende længde og passer derfor til manges behov.
Kommer man i bil, skal man parkere ved Skælskørvej 34, Sorø og gå op ad trappen ved indgangen til parkeringspladsen. Så bliver man ført ad den korteste og sikreste sti under vejen og hen til centeret.
Det er muligt at besøge udstillingen via kørestol, ligesom der findes en egnet gangsti ned gennem Frederikskilde skov til sandstranden ved Tystrup sø. I så fald man har brug for handikapparkering, så kan man parkere på P-plads ved centeret, Skælskørvej 29.