Information

Naturudstilling ved Valborup Skovridergård - Urskovens historie

Inde midt i Bidstrup Skovene kan du besøge udstillingen ”Urskovens historie”, som er åben hver dag fra klokken 8 og 18.


LIVET EFTER ISEN

Besøg udstillingen og oplev, hvad der skete efter at isen trak sig tilbage og efterlod sig vidtstrakte stepper, som stille og roligt blev indvandret af dyr og planter - og af stenaldermennesker på jagt. Mammutter, uldhårede næsehorn og sabelkatte får fortalt deres historier i tegninger og tekster. Børn og voksne kan glæde sig over den betagende fortælling om dem og de mange andre forskellige arter, som gennem tiden har levet lige her i vores område. Man bliver lidt ydmyg over at være en del af så lang en udviklingshistorie – og med en naturnationalpark på vej, er det en opgave for nationalparken at løfte de lidt utilgængelige fortællinger frem på en sjov og spændende måde.


LIV I DEN GAMLE LADE

Naturstyrelsen har stillet laden ved Valborup Skovridergård til rådighed for udstillingen. Den smukke gamle bygning får ny funktion som ramme for en udstilling, som bliver indgang til den nye naturnationalpark i Bidstrup Skovene. Naturnationalparken er til for naturens skyld. Her kan vores sove få lov at udvikle sig via naturens egne dynamikker – lige som urskoven gjorde det. Her kan træerne få lov at blive gamle. Her vil vandet igen kunne løbe frit. Og her vil grene og dødt ved i skovbunden skabe mangfoldighed. ”Urskovens historie” er også en vigtig indgang til alt det.


STØTTE TIL TRÆDESTEN

Urskovens historie en del af Trædestensprojektet i Nationalpark Skjoldungernes Land, som er støttet af Nordea-fonden. Trædestensprojektet skal skabe trædesten, som åbner nationalparkens natur og kulturhistorie for almindelige gæster. Trædestensprojektet rummer også ”Skjoldungernes trædesten” i Sct. Hans Have og på Skjoldungestierne.


ÅBEN UDSTILLING

Udstillingen ”Urskovens historie” er åben for børn og voksne året rundt fra klokken 8 – 18. Porten åbner, når man går hen imod den. Det er gratis at besøge udstillingen. Inde i udstillingen kan man samle en gruppe i ved en lille amfiscene. Der er handicaptoilet inde i udstillingsbygningen. Der er bænke og borde udenfor, som man er velkommen til at bruge til madpakker


KØRSELSVEJLEDNING

Skovridergården ligger inde i Bidstrup Skovene. Sæt din bil ved parkeringspladsen i Bidstrup Skovens nordlige del, på Skovvej 34, i Hvalsø. Gå ad Skovvej cirka 1 km gennem skoven til Skovvej 40.

Billeder fra stedet

Kort over skovområde med pile der viser vej fra p-plads til udstilling
Kort med anvisning af vej fra p-plads til naturudstillingen

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps

Vejrudsigt

Brugernes vurdering

Ingen vurderinger endnu
Din bedømmelse
Ansvarlig enhed
Naturstyrelsen Midtsjælland
E-mail: msj@nst.dk