Planter og dyr
Slotved Skov - Kræmmerens Bøg
I Slotved Skov kan man både nyde dådyr og krondyr i dyrehaven, nogle af Danmarks nordligste bøgetræer og se stedet hvor kræmmeren blev slået ihjel.
En kræmmer var en sen aften på vej fra Sindal Kirke til gården Bøgested. I Slotved Skov blev han overfaldet og bad for sit liv. Men han blev alligevel slået ihjel.
Siden opstod der et grenkast ved hans grav, som ligger ved siden af den store bøg kaldet Kræmmerens Bøg. Bøgen findes ikke mere, men for mange år siden tog skovarbejder Bent Hegaard initiativ til at anlægge et nyt grenkast på det sted, hvor Kræmmerens bøg formentlig har stået.
Et grenkast var i gamle dage ganske almindeligt på det sted, hvor et mord eller selvmord havde fundet sted. Når man kom forbi stedet kastede man en pind, en gren eller sten på stedet, så ingen onde ånder fra den afdøde ville forfølge en. Skikken forsvandt hen imod år 1900, men er nu ved at blive genoptaget. Andre steder i landet kaldtes et grenkast et drøskåst (dryssekast) eller en stikkehob. Pas godt
Handicapegnet: Nej
Sådan kommer du dertil
Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps