Virtuelt oplevelsespunkt - podcast

Grindløse Ås

Grindløse Ås er en to km lang ås, som efter istiden lå hen som en markant grusryg på den flade Nordfynske slette.

Det meste af åsen er i dag forsvundet som følge af råstofgravning. Tilbage er blandt andet det markante og skovbevoksede højdedrag Kronsbjerg (26 m), der rejser sig 10 meter over det omgivne flade landskab. 

I en revne i gletsjerens bund aflejrede smeltevand sand og grus, og gletsjerens vægt pressede en kam af moræneler op nedefra. Da gletsjeren smeltede bort, lå udfyldningen tilbage som en langstrakt, men bugtet sand- og grusryg med en kerne af moræneler.

En ås er en forholdsvis sjælden landskabstype, de findes især på Fyn og Sjælland. De har på grund af deres lettilgængelige indhold af sand og grus været genstand for råstofindvinding. Hvor en ås er gravet væk, kan der i dag ligge en lavvandet sø med sandbredder.

Billeder fra stedet

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Nordfyns Kommune
Telefon: 64 82 82 82