Geologi

Geopark: Ristinge Klint

En helt særlig geologi Klinten, der dominerer kystlandskabet på Ristinge Halvøen, er to kilometer lang og 28 meter høj. Den inviterer til gåture på stranden, hvor man kan finde mange forskellige typer af sten, og på klintens overkant, hvorfra man har en fantastisk udsigt. I Ristinge Klint kan man se smukke sø- og havaflejringer fra sidste mellemistid, Eem (130-115.000 år før nu) og lag fra fire isfremstød i sidste istid, Weichsel (115-11.700 år før nu). Enkelte steder har man desuden fundet rester af moræneler fra slutningen af næstsidste istid, Saale. Klinten har således stor betydning for forskning, undervisning og formidling af landskabshistorien og klima- og miljøforandringerne inden for de seneste cirka 140.000 år.

Kort

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Langeland Kommune