Malkværnskansen

Malkværnskansen beskytter den dybe sejlrende mellem kysten og Malkværnskæret.

Skansen er i dag 12 meter lang, ca. en halv meter høj og har haft plads til to kanoner. Sidste gang skansen blev udbedret var i 1808 under krigen mod England (1807-13). På dette tidspunkt blev den bestykket med 2 kanoner.

Malkværnskansen er nok den mest berømte af de bornholmske skanser. Ifølge traditionen var det her svanekeboerne med Albert Wolfsen i spidsen søgte at hindre en svensk landgang i 1645. Svenskerne havde tidligere forsøgt landgang ved Langskanse syd for Nexø, men var blevet afvist. Landgangen ved Malkværnskansen lykkedes efter en kort, men heftig kamp hvor Albert Wolfsen og hans kammerater faldt. De svenske tropper trængte derefter ind i Nexø der blev plyndret.

Til minde om kampene ved Malkværnskansen er der rejst tre mindesten på skansen.

Der er flere kystskanser på Bornholm end i resten af landet. Det hænger sammen med, at forsvaret på Bornholm var lagt i hænderne på et lokalt hjemmeværn. Det var imidlertid ikke tilstrækkelig slagkraftigt, hvis eventuelle angribere først kom i land. Det var derfor afgørende, at fjenden blev standset inden den nåede i land.