Shelter på primitiv overnatningsplads

To 2-mands shelter ved Bjørnø Vingård

Shelterpladsen kan bookes på bookenshelter.dk fra uge 34.

Når pladsen kommer på bookenshelter kan yderligere oplysninger og regler ses på deres hjemmeside.


Overnat i shelter på den sydlige del af Bjørnø med udsigt over Det Sydfynske Øhav. Her overnatter du mindre end 50 skridt fra stranden, omgivet af vinmarker, kystnatur og den særlige stemning, som kun findes på en lille ø. Tag færgen Lillebjørn fra Faaborg og oplev det rolige øliv på Bjørnø – en lille, bilfri ø med kun 30 fastboende. Her går tempoet ned, og naturen får lov til at fylde. Shelterne ligger tæt ved Bjørnø Vingård, hvor du kan købe lokalt produceret vin, gin og brandy. Fra shelterpladsen er der udsigt over havet, og området er et oplagt stop for vandrere, cyklister og kajakroere, men også for dig, der ønsker en nat tæt på naturen og langt fra hverdagens støj. Tænd et bål, nyd solnedgangen over øhavet, eller læg dig til rette i shelteren og lyt til bølgerne fra stranden.


Besøg den skønne bilfri Bjørnø, kun 17 minutters færgefart fra Faaborg, her vil du opleve den helt særlig ro og ”Bjørnø-vibes”

Bjørnø Vingård´s 2 sheltere ligger neden for Vinmarken på søndersiden af Bjørnø, med den smukke udsigt ud over Øhavet. Der er nem adgang hvis du kommer med din kajak, som du kan trække op på land fra vandsiden, og du kan komme til fods eller på cykel fra Bjørnø By ad ”Vingårdsvejen” og derpå følger du den lille sti mod syd – forbi Bjørnø Vingård B&B-bed & bath – ved siden af Vinmarken. Der er ca. 800 meter fra Bjørnøfærgen på nordsiden af øen, til shelterne

Ved Bjørnø Vingård, er der to sheltere, som indgår i shelterkonceptet Blå Støttepunkter, hvor du kan overnatte i moderne sheltere hele vejen rundt om Fyn.

Information om øen, Bjørnø Vingård samt Bjørnø Vingård B&B-bed & bath, kan findes på Facebook, samt på Bjørnøs hjemmeside, hvor du kan læse mere om de mange muligheder på skønne Bjørnø.

Billeder fra stedet

Bjørnøstemning
Bjørnøstemning

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps

Vejrudsigt

Brugernes vurdering

Jeg har tilbragt to nætter i det ene shelter ved Bjørnø Vingård. Jeg nød både den første nat hvor der var helt stille og ingen vind, samt den anden nat hvor bølgerne brusede og vinden blæste. Begge nætter var der trygt og roligt i shelteret som kan lukkes af for vinden og desuden er der et stort læhegn på den side hvor vinden oftest kommer fra. Da morgenen gryede og solen kravlede op over vinmarken kunne dagens første stråler skimtes gennem de små runde kighuller, hvilken skøn måde at vågne på :) Jeg kommer helt sikkert igen, også sammen med mine børn.
Skrevet af: Josephine d. 05-08-2026
Gennemsnitlig vurdering:
5
Baseret på 1 vurderinger
Din bedømmelse
Ansvarlig enhed
Faaborg-Midtfyn Kommune
Telefon: 72532020