Koutrup Skov Shelter 2
Shelterplads med 2 sheltere, der ligger 200 m syd for Naturcenter Koutrupgård op ad Koutrup Skov. Pladsen er indrettet med bålplads og grill til hver shelter. Adgang til vandhane. Vil du være sikker på tørt træ skal du selv medbringe, men i øvrigt tilladt at sanke træ fra skovbunden til brug på bålpladsen.
Der er adgang til offentlige toiletter på Koutrupgård (indgang på østsiden). Endvidere plads til opsætning af en mindre hestefold.
Shelter 2 kan bookes direkte via ”Book her”-knappen eller via Naturstyrstyrelsens bookingsystem. Bemærk at din bookning falder væk, hvis du ikke er ankommet til pladsen senest kl. 20.00.
Har ingen booket stedet, er det dog tilgængeligt for alle, der har lyst til at slå sig ned for en kortere eller længere stund - måske blot for et kort rast omkring bålstedet eller for en overnatning.
Shelterpladsen ligger 200 m fra Hærvejen, 1 km fra Gudenåens- og Skjernåens Kilder samt 2 km fra Rørbæk Sø og Tinnet Krat.
Billeder fra stedet
