Bolund og Bolundstenen

Bolund er en ca. 12 m høj moræneknold , som ligger ude i fjorden forbundet til land med en smal tange. De mange sten der stikker op over vandoverfladen viser, at Bolund engang har været væsentlig større, men vandet har transporteret det finkornede materiale væk. Øst for Bolund har bølgerne opbygget tangen ind til land af det nedbrudte materiale. Stenene i fjorden har en skarp afgrænsning mod vest, hvilket antageligt skyldes, at havis og isskruninger om vinteren har kunnet skubbe stenene dertil - og ikke længere. Strandengen ind mod land, hvor den sjældne Kær-Fnokurt med sine mange gule kurve og senere snehvide frøuld gror, bliver i sommerhalvåret græsset af kvæg. Græsningen er vigtig for at opretholde engtilstanden, der ellers hurtigt ville gro til. Sidst på sommeren er de højere dele af engen fuld af champignon, parasolhat og flere arter af vokshatte. Den sidste gruppe er indikator for gammelt, urørt græsningsland. Ind mod Frederiksborgvej er der et stengærde. Mellem stenene er der skjulested for firben og her gror også en lille sjældenhed, den lille bregne Rundfinnet Radeløv. Der er ikke mange eksemplarer, men arten har lykkeligvis holdt sig på stedet i mange årtier. Områdets største sten, Bolundstenen, er en mandshøj gnejssten - et stykke skandinavisk grundfjeld, som blev efterladt da isen smeltede.