Badested

Henne Mølle Å Strand - Badepunkt

Henne Mølle Å Strand ligger syd for Henne Strand. Det er muligt at bade ved Henne Mølle Å Strand og op til ca. 2,7 km nordpå mod Henne Strand. 


OBS: Forurening i Kærgård Klitplantage

Der er et afmærket område syd for Henne Mølle Å, hvor der er badeforbud grundet forurening i Kærgård Klitplantage. Denne strækning er på 1400 meter og ophold i dette område frarådes. Børsmose strand ligger ca. 3,4 km syd for Henne Mølleå. Der henvises til at benytte strandsti i Kærgård Plantage – grøn rute, som er etableret, så man kommer sikkert udenom forureningen. Det afmærkede område er inkl. en sikkerhedszone og der er ingen fare for ophold eller badning udenfor afmærkningerne. Læs evt. mere om forureningen i Kærgård Klitplantage på Region Syddanmarks hjemmeside her: https://rsyd.dk/wm210777.


Ankomst, p-plads og faciliteter:

Det er muligt at parkere ved Henne Mølle Å Badehotel, og derefter gå ca. 300 m. langs åen til stranden. Adressen til badehotellet er Hennemølleåvej 6, 6854 Henne.

 

Information:

Ved p-pladsen findes information om badevandsklassifikation, badesikkerhed og Badepunkt. Stranden er en typisk Vesterhavsstrand, hvor der kan være vilde bølger, kraftig brænding og revlehuller. Stormfloder har sommetider ændret åens forløb ved stranden. Henne Mølle Å kan dog samtidig være en fredelig å, da området påvirkes af vind og vejr. Åens vand kommer fra Filsø, som blev genskabt i 2012. 


Besøgende:

Henne Mølle Å Strand ligger lige mellem de to større strande Henne og Børsmose. Derfor er det forventeligt, at man her møder færre mennesker. Stranden er beliggende i et beskyttet naturområde ca. 6 km fra Henne by, så her er shopping- og spisemuligheder. Lige ved stranden ligger Henne Mølle Å Badehotel, som er opført af Poul Henningsen i 1936. Her kan man overnatte eller spise middag på restauranten, der vægter økologi og dyrevelfærd højt. I området findes desuden kun få huse, der alle blev bygget, inden området blev fredet i 1955.


Naturen/omgivelserne:

Området byder på smuk natur med klitter, heder og skov. En af de mange afmærkede vandreruter i Kærgård Klitplantage kan varmt anbefales. 


Faciliteter:

  • Toilet
  • Tildelt Badepunkt siden 2020
  • Restaurant
  • Bilfri strand


Forurening i Kærgård Klitplantage: Det er sikkert at bade og opholde sig udenfor det afmærkede område, da strækningen er inkl. en sikkerhedszone.

Billeder fra stedet

Kort

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Varde Kommune
Telefon: 79 94 68 00