Planter og dyr

Hedelyng i Myrhøj Plantage

Efter græsning eller tørveslæt spirer de gamle planter igen fra bunden, og på små, åbne jordpletter kommer ny lyng frem. Derfor er det også vigtigt, at lyngen bliver afgræsset eller høstet, hvis den skal bevares. Afgræsses eller høstes lyngen ikke, vil den dø efter 25-30 år. Hedelyngen var gennem århundreder helt uundværlig for hedebonden, der anvendte lyngen som foder til sine husdyr. Rygtet siger, at toplyng gav fløde så tyk, at en ske kunne stå oprejst i den. Særligt de unge spirer og topskud er velegnet som føde for dyr. Lyng blev også brugt til brændsel og tag. Lyngtage bestod af skiftende lag af lyng og halm, som blev trampet hårdt sammen over rafterne, hvorefter man strøede jord og sand på taget. Tagene kunne holde 20-40 år. Lyngknipper blev også brugt som underlag i sengen, under et lag rughalm. Mus, rotter, snoge og ildere holdt dog til i sengelyngen, og derfor klagede folk den gang over, at de ikke kunne få nattero for dyrene.
Handicapegnet: Delvist

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Ejer