Kulturhistorie

Kastellet

Fredericia Vold blev opført i 1650, og her blev det nuværende kastel bygget sammen med de skanser, som svenskerne havde opført på stedet under Torstenssonkrigen i 1643-45.





Kastellet var en fæstning i fæstningen. I tilfælde af en fjendtlig erobring af fæstningsbyen, skulle kastellet yde et sidste forsvar alt imens de danske tropper herfra kunne foretage en retræte til Fyn.


Under Svenskekrigene i 1657-60 erobrede svenskerne fæstningsbyen den 24. oktober 1657. Her udgjorde kastellet det sidste forsvar, og det var herfra, at en dødeligt såret rigsmarskal, Anders Bille, måtte overgive fæstningen. Kastellet var ligeledes sidste skanse for svenskerne i 1660, da polske hjælpetropper uden kamp generobrede fæstningsbyen.


I 1848 indledtes Treårskrigen mod slesvig-holstenske oprørere (1848-51). Fæstningsvolden var da forsømt og danskerne måtte overgive sig uden kamp. Det tyske flag blev herefter hejst over kastellet under en tre uger lang besættelse. Da krigen blev genoptaget i 1849, blev kastellet blandt andet benyttet som tilflugtssted for borgere, der ikke allerede var flygtet til Fyn.


Under den 2. Slesvigske Krig i 1864 var fæstningsbyen atter i kamp. Efter nederlaget ved Dybbøl besluttede regeringen dog at opgive fæstningen efter kun 1½ måneds belejring. Her benyttedes kastellet igen som sidste skanse til tilbagetrækning af tropper og materiel til Fyn.

Handicapegnet: Delvist

Billeder fra stedet

Luftfoto over Kastellet
Kastellet

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps

Brugernes vurdering

Ingen vurderinger endnu
Din bedømmelse
Ansvarlig enhed
Fredericia Kommune
Telefon: 7210 7000