Kongstedsøerne og Spang Å
Ved denne samling af søer i det naturrige Elbodalområde, er der rig mulighed for fiskeri. Det er tilladt at fiske i de fem søer, som ligger på den nordvestlige side af Spang Å. Søerne skulle efter sigende rumme de fiskearter, man normalt kan støde på i danske søer, såsom aborre, gedde, skaller og brasen.
Vær opmærksom på, at søerne nogle somre kan have kraftig vækst af alger og andemad, som kan gøre fiskeriet vanskeligt.
Der må desuden fiskes på en 500 m lang strækning af Spang Å, hvor der er mulighed for at fange bæk- og havørreder. Der må fiskes fra vandløbets nordvestlige side eller venstre side, hvis man kigger i retning med strømmen. Fra broen ved Kongsted Engvej må der fiskes 200 m opstrøms og 300 m nedstrøms.
Der må ikke fiskes på denne strækning af Spang Å i perioden 16. oktober til 15. april.
Parkering: Der kan parkeres på p-pladsen ved Palmskovvej 50, 7000 Fredericia.
GPS: 55.569914, 9.628585
Billeder fra stedet
