Uggerby Klitplantage - primitiv overnatningsplads
Pladsen er en græsslette omgivet af skov. Der er ét shelter til ca. 8 personer og plads til telte. Der er ikke læ fra vest men til gengæld næsten garanti for at se rådyr morgen og aften. Pladsen har fri benyttelse og kan ikke bookes. På pladsen er der bålplads med grillrist og bænke samt borde-bænkesæt. Der er vand i sommerhalvåret. Det tilstræbes at der er brænde men det kan ikke garanteres. Brug af brændet med omtanke så der også er til de næste. Sluk bålet grundigt efter dig. Ved siden af pladsen er der et muldtoilet. Hold pladsen pæn og tag altid dit affald med dig hjem. Pladsen ligger med let adgang fra Nordsøstien og Vestkystruten. Man kan IKKE køre i bil ind til pladsen. Nærmeste parkering er på Uggerby Skovvej ved skovvejen "Fishers Brandlinje" hvortil der er ca. 850 meter. I Uggerby Klitplantage er der også lejrpladsen "Stranden". Følg Nordsøstien ca. 1 km. mod øst. Her er der 4 sheltere.
Billeder fra stedet
