Vejlefjordskolen
De tre shelters ligger på en skrænt- en naturskøn plet, ud til Vejlefjorden.
På pladsen foran de 3 shelters er der bålplads med bord/bænke. Bag et snobrød eller fang friske fisk i Vejlefjorden (kræver fisketegn) og steg dem over åben ild.
Shelters giver gode muligheder for overnatning i naturen, men stadig med tag over hovedet. Medbring din sovepose og eventuelt et liggeunderlag til overnatningen. Her kan du falde i søvn til lyden af Vejlefjordens bølger mod strandkanten, og vågne med morgensolen ind i ansigtet. Måske i selskab med et marsvin eller en sæl i sigte, og udsigt til Vejlefjordbroen.
Der er plads til 4-5 personer i hvert af de 3 shelters.
Det koster 25 kr. pr. person pr. nat som betales via MobilePay 40523. Man kan reservere et shelter ved at skrive en mail til book@vejlefjordskolen.dk. Man har først reserveret en plads når man har modtaget en bekræftelse på mail.
Shelterne ligger på Vejlefjordskolens grund og derfor er alkohol og tobak IKKE tilladt.
Billeder fra stedet
