Lundager Skov rastepunkt med bænk og siddesten
Ved den gamle Ask i Lundager Skov står en bænk og nogle store siddesten. Her kan du se ud over skovrejsningen og ud over søen i midten af området.
Den gamle Ask er det ældste træ i Lundager Skovrejsningsprojekt og har tidligere været et af mange træer og buske i et levende hegn. Man kan se, at træet tidligere i historien er blevet stynet - en beskæringsform hvor man skærer topskuddene af og bruger dem til for eksempel hegn. Træet får en meget tyk stamme med en rund "kugle" på toppen hvor topskuddene bliver skåret af.
Træet er hult hvilket betyder at en del af træet er dødt. Dødt ved er hjemsted for mange forskellige insekter, bakterier og svampe - så den gamle Ask er en sand biodiversitetsperle. Pas godt på den gamle Ask, den er ikke til at klatre i, men bedst at beundre på afstand.
Billeder fra stedet
