Shelter på primitiv overnatningsplads

Junges Plantage shelterplads og shelterhytter

Omgivet af skoven ved kanten af Skanderborg Sø ligger der i Junges Plantage en naturskøn shelterplads. Pladsen egner sig både til klasseturen, men også til dem der er på landevejen eller søvejen, og som søger et naturskønt sted at overnatte. Det er også muligt at slå eget telt op på græsplænen. Der er adgang til drikkevand og toilet.


Der ligger jævnligt træ på pladsen, men vi kan ikke garantere, at der vil være træ til rådighed. Hvis du vil være sikker på at have brænde til bål, skal dette medbringes. Save findes ved shelteret.


I shelteret er der to sovekabiner, hvor der hver er plads til 3 personer. Her finder man også en lift til personer med handicap. Der er bålplads i dette shelter. Dette shelter bookes samlet.


Hvis man vil være sikker på at kunne overnatte i shelteret, kan det bookes. Man er altid velkommen til at overnatte i eget telt på pladsen, også hvis man ikke har booket. Med en booking har du fortrinsret til den bookede aktivitet.


Der er desuden 8 shelterhytter med plads til 4 personer i hver (ideelt set 2 voksne og 2 børn). Disse er nummererede og skal bookes særskilt.


Det er kun tilladt at overnatte to nætter i træk.


Det er gratis at benytte shelteret og de tilknyttede faciliteter.


Der er desuden en åben bålplads frit tilgængeligt for alle (kan ikke bookes), og en bålhytte uden sovepladser, som heller ikke kan bookes.


Vær opmærksom på, at toilet og adgang til drikkevand er lukket i perioden fra uge 43 til og ca. 1. maj.


Fra shelterpladsen er der adgang til en bådebro på Skanderborg Sø. Ved broen er der en lift tilgængelig, så adgang til og fra søen for bevægelseshæmmede er mulig. Der er ved bådebroen en kajakbro, hvor man nemt kan få kajakker op og i vandet. For enden af bådebroen er der et kajakhotel med plads til 20 kajakker.


Shelter og shelterhytter kan bookes på: http://fritidsportalen-skanderborg.kmd.dk/


Vær opmærksom på at der ikke kan køres helt ned til shelterpladsen. Parkering kan ske skråt over for Vrold Østergård (Horsensvej 4B, 8660 Skanderborg), hvorfra der fører en sti frem til shelterpladsen. Find også parkeringspladsen her: https://kort.degulesider.dk/m/Z6xo5


Personer med handicap parkeringskort samt skoler kan kontakte Skanderborg Kommune, og modtage en kode til bommen. Skriv til: naturbeskyttelse@skanderborg.dk. Skriv gerne i god tid, da du ikke kan forvente "dag til dag" udlevering.

Billeder fra stedet

Overblik over hele shelterpladsen
Shelterpladsen

Sådan kommer du dertil

Junges Plantage
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps

Brugernes vurdering

Plejede at være vores yndlings sted for familie hygge med børn og venner men efter der er kommet flere shelters oplever vi fester hele natten, fulde mennesker og tekno musik og der er ingen ordensreglerne på pladsen angående ro. Vi måtte køre hjem kl 03 om natten med vores børn da de festende gæster ikke ville skrue ned for musikken. Vi vil ikke tage chancen en anden gang og booker et sted med kun et shelter fremover.
Skrevet af: Mette Lauridsen d. 23-09-2024
Gennemsnitlig vurdering:
1
Baseret på 1 vurderinger
Din bedømmelse
Ansvarlig enhed
Skanderborg Kommune
Telefon: 8794 7000