Flygtningekirkegård
Stedet er udpeget af lokale som en lokal perle i Varde Kommune.
Her lå en meget stor flygtningelejr for tyske flygtninge. Lejren rummede på sit højeste ca. 35.000 flygtninge og gjorde Oksbøl til Danmarks dengang 6. største by. Om sommeren blev der arrangeret badeture til Præstesø for flygtningene. Det tidligere vandrehjem var dengang hospital. Stisystemet i hele Aal Plantage er det tidligere vejnet i flygtningelejren, og der kan visse steder anes rester efter de mange barakker mellem træerne, der blev plantet efter at lejren var revet ned. Ved Præstegårdsvej findes den tyske flygtningekirkegård. Her vil man opleve mange kors sat over helt små børn, der ikke klarerede den hårdføre start på livet, som flugten gav dem, med sult, kulde og månedslang flugt fra krigens bomber.
I området findes også:
- Hundeskov
- Skovlegeplads
- FLUGT - Refugee Museum of Denmark
Adgang: Fra P-pladsen langs Præstegårdsvej, 6840 Oksbøl.
Billeder fra stedet