Kulturhistorie

Tokkekøb Hegn

Tokkekøb Hegn lige nord for Blovstrød er meget rig på oldtidsminder fra især bondestenalderen (4.000 - 1.700 f.Kr.) I skovens sydlige del omkring "Lille Hjortemose" ligger ikke mindre end 4 langdysser samt flere gravhøje, og spredt i den centrale del ses yderligere en del gravhøje.

Den bedst bevarede dysse er dog "Dæmpegårdsdyssen" lige syd for Fr. VII´s Vej i norddelen af skoven. Her kan du opleve en smuk langdysse med to gravkamre, som blev opført omkring 3.400 f. Kr. Langdyssen kaldes også "Kongedyssen", idet Kong Fr. VII deltog i udgravningen af den i 1860. Kongens navnetræk og datoen 30/5 1860 står indhugget i en randsten i nordvesthjørnet til minde om begivenheden. På sydsiden af den store overligger er indhugget initialerne L.D. (Louise Danner). Den 25. juni 1903 blev dyssen fredet.

Handicapegnet: Nej

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Naturstyrelsen - Hovedstaden
E-mail: hst@nst.dk
Telefon: 72 54 33 16