Knud Lavards Kapel
Mange lærde folk har gennem tiden forsøgt at genfinde Sct. Knuds kilde, men forgæves. Flere mirakler skulle være sket ved kilden: En præst, der ikke troede på miraklerne drak af kilden uden ærefrygt, og tre af hans tænder blev pinefuldt brudt i stykker. En anden skeptisk præst ville ikke lade sin syge søn drikke af vandet fra kilden, men det viste sig, at vandet var netop det, der kunne helbrede sønnen.
På grund af de omtalte mirakler, var Knud Lavard genstand for stor opmærksomhed, også før han blev helgenkåret i 1169. Benediktinermunkene i Ringsted Kloster modtog rige gaver af Erik Emune til støtte for deres arbejde med at bevare Knud Lavard-relikvierne og støtte kulten omkring ham. Det er sikkert munkene, der byggede kapellet, og bemandede det.
Kapellet kan være opført 1146. På det tidspunkt gik den unge Valdemar og hans ven Svend Grathe nemlig i gang med indsatsen for at få Knud Lavard anerkendt som helgen. Omkring 1170, da helgenkåringen var en realitet, var det nødvendigt at udvide kapellet. Pilgrimsvandringerne fortsatte middelalderen igennem. Det vidner to grave inde i kapellet om. De kan dateres til senmiddelalderen. Med reformationen forsvandt den katolske dyrkelse af helgener, og kapellet mistede sin betydning.
Kapellet gik tabt og var forsvundet gennem flere århundreder, kun kendt af de lokale bønder, der hentede sten dér til nybyggerier. I 1883 rejste arkæologen Henry Petersen gennem Ringsted Herred med det formål at registrere alle historiske mindesmærker. Han fandt kapellet og vendte året efter tilbage for at udgrave det. Takket være ham kan vi i dag besøge stedet. Henry Petersen mente i øvrigt, at den hellige kilde havde ligget på kapellets nordlige side. En udgravning har vist, at terrænet her er fyldt op med brokker af tegl og frådsten. Selve kilden lykkedes det dog ikke at finde.
Knud Lavards mindekors blev rejst i skovbrynet, hvor Knud Lavardsvej løber ind i Haraldsted skov den 3. juni 1902 for at markere stedet, hvor man mener, mordet fandt sted. Korset er et 4 meter højt kors af egetræ med en kobberbeslået tagdækning. Korset bærer et hjerteformet skjold med inskriptionen Sursum Corda (hjerterne opad). På tværarmen er skåret teksten: Hellig Knud, 7. januar MCXXXI.
Korset er tegnet af professor Valdemar Koch og udført af tømrermester H.J. Kornerup-Koch, København.
Korset står på jord stillet til rådighed af hofjægermester Bruun de Neergaard, Skjoldenæsholm samt Christopher Christophersen på foranledning af Thor Lange, der ønskede a.../læs mere pÃ¥ friluftsguiden.dk.