Kulturhistorie

Slesvigs Bastion

Slesvigs Bastion kan fortælle om fæstningsbyen under Svenskekrigene (1657-60).




Bastionen viser nemlig det mest oprindelige udtryk fra fæstningsvoldens opbygning i 1650, hvor bastionernes indre var udhulede og i niveau med voldgaden. Det var et kun syv år gammelt og ufærdigt fæstningsanlæg, der i efteråret 1657 for første gang stod over for en fjendtlig besættelsesmagt, nemlig svenskekongen Karl X Gustav og dennes tropper.


I juli 1657 havde den danske konge, Frederik III, erklæret svenskerne krig. På dette tidspunkt var Karl X Gustav involveret i felttog i Polen, men allerede måneden efter stod den svenske konge nu med sin krigsvante hær ved Frederiksodde, og påbegyndte en belejring.


Tidlig morgen den 24. oktober 1657 blev et bondehus antændt i Erritsø som signal til et storstilet angreb med omkring 4500 mand mod fæstningen. Angrebet var koordineret til at ske samtidigt mod de tre portåbninger. Ligeledes blev der foretaget et angreb uden om fæstningsvoldens sydligste bastion ud i Møllebugten, således at fjenden hurtigt trængte ind bag volden og ind i fæstningsbyen. Efter blot 1½ times kampe var erobringen fuldført og Frederiksodde indtaget. Sejren blev fuldt op af omfattende plyndringer.

Fæstningsbyen var herefter svenskernes frem til 16. maj 1659, hvor den blev generobret af polske hjælpetropper. Senere samme år var fæstningsbyen igen på danske hænder.

Handicapegnet: Delvist

Billeder fra stedet

Slesvigs Bastion set fra luften
Slesvigs Bastion set fra luften

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps

Brugernes vurdering

Ingen vurderinger endnu
Din bedømmelse
Ansvarlig enhed
Fredericia Kommune
Telefon: 7210 7000