Skanser
Der er flere kystskanser på Bornholm end i resten af landet. Det hænger sammen med, at forsvaret på Bornholm var lagt i hænderne på et lokalt hjemmeværn. Det var imidlertid ikke tilstrækkelig slagkraftigt, hvis eventuelle angribere først kom i land. Det var derfor afgørende, at fjenden blev standset inden den nåede i land.
I 1808 fandtes der rundt langs Bornholms kyst gennemsnitlig 1 skanse pr. 400 meter. På strækningen mellem Rønne og Jons Kapel nord for Hasle lå der skanser for hver 150 meter. Kun ved Dueodde, hvor der findes mange farlige rev, og ved den stejle klippekyst mellem Hammershus og Teglkås har der ikke været skanser.
I 1927 lå der 11 skanser på kysten mellem Hasle og Hellig Peder. I dag er der kun 7 tilbage, de øvrige blev ødelagt, da vejen blev udvidet.
Billeder fra stedet