Langskanse og Kraterrøser

Langskansen er Bornholms længste skanse. Den er ca. 600 m lang og fra 1 til 2 meter høj. Skansen er bygget af vandretliggende sandsten, som er dækket med et tykt lag græstørv.

Man ved ikke, hvornår Langskanse blev anlagt. Nogle mener at den er opført allerede i jernalderen, andre mener, at den er anlagt i begyndelsen af 1400-tallet.

I langskanse er der tydelige spor af 5 kanonbænke. Den faste bevæbning har dog aldrig været på mere end 2 svære kanoner. Al anden bevæbning måtte man i krigstilfælde transportere hen til skansen.

Under trediveårskrigen (1618-48) ankrede den svenske flåde op i bugten ved Balka og forsøgte landgang ved Langskanse i 1645. Nexø borgerkompagni var imidlertid parat og afviste det svenske angreb med kanoner og musketter. Landgangsbådene søgte derefter nordover og satte tropperne i land ved Malkværnskansen.

I strandvoldene bag Langskanse findes et strandgravfelt med lave, ret uanselige stenlægninger. I 1896, hvor 15 grave blev undersøgt, fandtes der ud over skeletrester kun nogle få jerngenstande og potteskår. Oldsagerne datere gravene til yngre romersk jernalder (200-400 e.v.t.). De tragtformede kraterrøser repræsentere undersøgte grave, der aldrig er blevet tildækkede. I den nordlige del af gravfeltet ved skovbevoksningen findes flere uforstyrrede grave, der tegner sig som lave stenlægninger med en aflang nord-syd orienteret indsænkning i midten.