Frisenvold Laksegård - Tidsrejsen Punkt

Laksegårde i Gudenåen er et levn fra en tid, hvor man kunne leve af at fange laks i åen. Frisenvold Laksegård, som lå mellem Langå og Randers, var den sidste af sin slags. Den lukkede omkring 1915. Laksefiskeriet i Gudenå og Randers Fjord var tidligere stærkt reguleret. Det byggede på rettigheder, som var eftertragtet fra kongemagt til adel, borgere og bønder. Som al anden ejendom og rettigheder lå der økonomiske og arvemæssige forhold til grund for besiddelserne. Historien om ejerskabet er lige så broget som skiftende.

Afgift på laksefangsten

Laksefangsten var belagt med faste afgifter i de perioder, den var af betydning. Den foregik gerne fra sidst i oktober til april og blev kun afbrudt af perioder med meget is. Laksene blev fanget i særlige fangstgårde, der var et system af garnhække samlet som folde i spids vinkel mod strømmen. Det hele var indrammet af pælerækker til beskyttelse mod tryk fra isen.

Laksegårdene fandtes både i åen og fjorden, men kun på tre steder har der været givet kongelig bevilling til at lade anlæg gå på tværs af hele vandløbet, nemlig ved Ulstrup, ved Østergård Hovedgård og ved Frisenvold. Ejerne var dog forpligtede til at lade pramme mellem Randers og det indre af Jylland passere igennem laksegårdene. Eksisterende broer skulle også kunne åbnes for passage af pramfartens kåge.