Naturlegeplads ved Ringstedbanen
Vand er et tema på legepladsen. Den er nemlig inspireret af Vallensbæk Sø og de vandsportsaktiviter, der foregår her.
Børn kan for eksempel udfordre balancen på bevægelige bomme udformet som vandski og wakeboards - eller på balanceplader, der ligner åkander. På forhindringsbanen har balancevippen og klatrenettet form som bølger.
Ved legepladsen er der desuden et fitnessområde til de lidt mere ambitiøse. Her er der en bølgeformet barre, der kan bruges til træningsøvelser og udstrækning af hele kroppen.
Legepladsen er lavet af robust og ensartet materiale, hvor FSC-certificeret kernetræ er det primære materiale.
Tæt på legepladsen, på en bakketop er der en rutsjebane, der med garanti vil give sus i maven hos børn og barnlige sjæle.
Rutsjebanen er 20 m lang og lavet af kunststof og stål.
Billeder fra stedet
