Legeplads
Femte Juni Plads
Legepladsen ligger nord for Femte Juni Plads op mod S-togsbanen. Legepladsen er totalrenoveret i efteråret 2018, og har fået nyt tema ”Toglegepladsen”.
Legepladsen er lettere opdelt således at den vestlige del henvender til de mindste børn, mens den østlige del henvender sig til de store børn. Togtemaet går igen for både små og store børn.
For de mindre børn er der nu mulighed for at lege rollelege omkring stationen og perronen. Her kan der klatres på skinnerne eller man kan sætte sig til rette i toget – eller måske prøve at styre toget. Der er også mulighed for at balancere rundt på de mange opstablede kufferter eller på balancebanen med trædestubbe. Langs S-togsbanen er der opstillet en flot opholdsvæg med vinduer der giver kig til det ”rigtige S-tog”. Derudover er der en sandkasse med en gravko, spejlvæg og sand-si. Den sjove cykelkarrusel er naturligvis bevaret.
For de store børn er der et højt multiredskab der giver flere muligheder for at klatre, balancere, holde øje med S-toget og tage sig en rutsjetur. Eller man kan slå sig ned på gummibakken med S-togsnettet og blot se på legen. Endelig er gyngestativet bevaret.
Æbletræerne bidrager til naturlig skygge på legepladsen, og det er tilladt at smage på æblerne i sæsonen. Det samme gælder de skovjordbær, der er plantet i to af træbedene.
Legepladsen er velegnet til picnic og der er drikkevand i fontænen lige udenfor legepladsen i sommerhalvåret.
Handicapegnet: Delvist
Sådan kommer du dertil
Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Vejrudsigt
Ansvarlig enhed
Frederiksberg Kommune