Danske Naturparker er en mærkningsordning under Friluftsrådet, der blev etableret i 2013.
En Dansk Naturpark er et større sammenhængende landskab, der ofte vil indeholde naturområder af regional, national og international betydning. En naturpark er velafgrænset med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterede landskaber i en naturpark er karakteristiske for landets forskellige egne og bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer.


En kommune eller et samarbejde mellem flere kommuner kan ansøge om at få et område optaget i mærkningsordningen. For at kunne blive naturpark skal man leve op til 10 kriterier herunder:
- Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur
- Lokal forankring og frivillighed for såvel lodsejere som frilufts- og naturorganisationer og erhvervsliv
- Naturparken skal være del af kommuneplanen
- Etablering af naturparkråd
- Have en vedtaget naturparkplan med vision og konkrete udviklingsinitiativer inden for Natur, Kulturarv, Friluftsliv, Erhverv og turisme samt Formidling
Mærkningen gælder for en periode af 5 år, hvorefter der skal ske en genmærkning.
Danske Naturparker er en del af det europæiske naturparknetværk EUROPARC.
Der er i 18 naturparker og pilotnaturparker godkendt under mærkningsordningen.