Bognæs Skov
Bognæs Skov ligger ude på spidsen af Tuse Næs (sydsiden). I skoven er der en stor indhegnet hundefold, hvor du kan lufte din hund uden snor. I resten af skoven, skal hunden holdes i snor.
Du kan følge de store eller små stier rundt i skoven. Går du igennem skoven, kommer du ud til den smukke sandstrand, hvor der er bålpladser og rig mulighed for hygge. Herfra kan du se til øerne Orø og Lindholm.
Denne skov kan bookes til særlige aktiviteter.
Langt de fleste aktiviteter på Naturstyrelsens arealer kræver ikke tilladelse. Det gælder for eksempel en almindelig gå- eller cykeltur, ekskursioner med skoleklasser, brug af bål- og grillpladser, børnefødselsdage m.v.
Nogle aktiviteter kræver dog tilladelse, for eksempel hvis de er erhvervsmæssige eller har mærkbar påvirkning på andre skovgæsters oplevelse af naturen, skovens dyr og planter eller skovdriften. Dette gælder for eksempel aktiviteter, som kræver afmærkning eller som støjer.
Se mere her: Skal jeg have tilladelse til min aktivitet
Tilladelsen får du ved at bruge Naturstyrelsens bookingsystem.
Selvom dine aktiviteter ikke kræver tilladelse, kan du med fordel orientere os før større aktiviteter, så vi kan orientere andre brugere om dine aktiviteter og hjælpe med at undgå andre aktiviteter samtidig.
Billeder fra stedet
